Løbsregler

 

Herunder kan du se reglerne for Fenrisløbet. Har du spørgsmål eller noget du er i tvivl om, så kontakt os (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.) hellere en gang for meget, end en gang for lidt.
 
 
§ 1: Deltagere
 
Det er dit fødselsår der styrer om du kan deltage. Er du født i år 2001 til og med 2005 kan du deltage på Fenris 2017.
  • Det vil sige, at du kan deltage hvis du fylder 12 år, 13 år, 14 år, 15 år eller 16 år i løbet af 2017.
    • Eksempel: Hvis du er 11 år og fylder 12 år i løbet af 2017 kan du deltage.
    • Men fylder du 17 år i løbet af i år, så kan du ikke deltage - men så kan du være med som hjælper.
 
 
§ 2: Patruljer
 
Der skal være mindst 4 og højst 7 spejdere* i hver patrulje. I hver patrulje må der højst være 2 spejdere fra årgang 2001-2002. Resten skal være fra årgangene 2003-2005.
Patruljer med 3** patruljemedlemmer kan som udgangspunkt ikke deltage. Så vi anbefaler at I gør brug af patruljedating, så 2 små patruljer kan blive slået sammen til en der kan deltage.

* Patruljen må gerne invitere nogen som ikke er spejdere med i patruljen. Dog skal flertallet i patruljen være medlem af et dansk spejderkorps (DDS, KFUM, DGP, DBS, DSS) eller FDF mv.
** Er man kun 3 i patruljen kan man komme på venteliste og få mulighed for at tilmelde sig i oktober, hvis der er plads. Kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at komme på venteliste.

 
§ 3: Tilmelding skal godkendes
 
Patruljen er først tilmeldt 
  • når deltageroplysningerne er indsendt via hjemmesiden og
  • korrekt betaling er indgået på vores konto og
  • løbsledelsen har godkendt tilmeldingen 
Når tilmeldingen er godkendt, tilføjes patruljen på listen over godkendte patruljer.
 
 
§ 4: Personligt bagage og udstyr
 
Du skal pakke i rygsæk. Sovepose og liggeunderlag kan pakkes for sig selv i en pose med navn, hvis du vil stille det på skolen efter indtjekning. Det udstyr du ikke skal have med rundt på basen, kan stilles udenfor på skolen mens man er på løb. 

Bemærk at dette sker på eget ansvar, da vi ikke holder opsyn med tingene. Din bagage og udstyr er dit ansvar, så lad være med at sætte det fra dig undervejs.
Se pakkelisten i menuen der viser hvad du skal medbringe. 

 
§ 5: Sikkerhed og påklædning
 
Du skal altid bære reflekser uanset hvor I går! Selvom løbet foregår på stier, grusveje og i det åbne land, kan det ikke undgås at I skal krydse landeveje mv. 
Du skal være påklædt efter vejret. Minimum er lange bukser, så vi mindsker risikoen for overbelastede og forfrosne knæ.
Bliver patruljen set uden reflekser eller i shorts, kan det medføre diskvalifikation!
 
 
 
§ 6: Elektronisk udstyr
 
Det er tilladt at medbringe mobiltelefon, GPS osv. Men du bærer selv risikoen for at det går i stykker. 
 
 
§ 7: Spørgsmål og klager
 
Spørgsmål vedrørende regler rettes til Teamet. Eventuelle klager skal du aflevere skriftligt til løbsledelsen senest 30 minutter efter afslutningen af konkurrencen.